Zen Forum

Dharma belæringer => Visdom og skrifter => Emne startet af: egmund efter Tirsdag d. 17 Maj, 2016, 16:40:35

Titel: Tibetansk Zen
Indlæg af: egmund efter Tirsdag d. 17 Maj, 2016, 16:40:35
Jeg er ved at oversætte et tibetansk manuskript fra omkring år 900, men ved ikke om der overhovedet vil være interesse for en sådan tekst. For at finde ud af det, giver jeg her en smagsprøve:
En tekst angående den ene metode af ikke-opfatten
skrevet blot for at støtte store yogier i at huske svarene på tvivl


Dette er skrevet som svar til indvendinger fra dem som fra begyndelsen har været knyttet til substantialitet og terminologi, og af hensyn til de yogier som tager afstand fra det synspunkt og hvis praksis er fri fra subjekt og objekt.

Nogle siger, at de som blot dyrker akkumuleringen af visdom, ikke kan opnå fuld og perfekt buddhahed, og det er fordi de ikke praktiserer akkumulering af fortjenstfuldhed, som er en betingelse.

Vi regner ikke alle Tathagataens belæringer for meningsløse. Fra Prajnaparamita Sutra:

   Når godgørenhed er praktiseret uden de tre sfærer (agent, handling og objekt) er det    transcendentale fuldkommengørelser.

Således er der derfor intet der hindrer de som kun praktiserer akkumuleringen af visdom i at opnå uovertræffelig oplysning. ”Hvad er beviset for det?” Den noble Candrapradipa Sutra siger:

   Hvis du oplever en dharma, så vil hele akkumuleringen af oplyste kvaliteter være komplet, og du vil hurtigt opnå uovertræffelig oplysning. Hvad er denne ”ene dharma”? Når du ved, at alle dharmaer er sådanhed i selve deres essens, så er alle dharmaer uden betegnelse, og al terminologi er opgivet.

Fra Sancayagatha Sutra:

   For de som træner i fuldkommengørelse af indsigt; alle fuldkommengørelser vil være    omfattet af det.

Fra Savarnaprabhasa Sutra:

   Fra den værdifulde dharmakaya koncentrations basis vil buddhahedens dharma opstå. Noble barn; denne ikke-begrebsmæssige dharmakaya er ikke evig og ophører heller ikke; det er middelvejen.

Som sutraerne siger; hvis man kultiverer denne ene akkumuleren af visdom, vil uovertræffelig oplysning spontant manifestere sig. Hvis denne praksis bliver blandet op med opfattelsen af egenskaber, vil den have den defekt ikke at transcendere samsara. Fra Lankavatara Sutra:

   Buddhaer besidder ikke sammensatte egenskaber. Disse er den hjul-drejende konges kvaliteter, men han kaldes ikke en buddha.

Derfor er det tydeligt, at hvis man kultiverer den ene akkumulering af visdom, som ikke er blandet med egenskaber, er dette den højeste sti.
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: MadsD efter Fredag d. 12 Aug, 2016, 17:24:36
lyder spænende.
- kan du fortælle : "hvordan man oplever en dharma?" det er svært at læse sig til, og det jeg vel egentligt spørger om er - hvad vil det "sige"/"se ud"/
(og hvordan kan man være sikker på man oplever en dharma, og det ikke er et fatamogana?)
Venlig hilsen Mads
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: egmund efter Fredag d. 12 Aug, 2016, 17:46:25
Alle direkte sanse-oplevelser er oplevelser af dharma - også oplevelsen af en idé/tanke. Men idéen, tanken, forestillingen er selvfølgelig ikke oplevelse af (en) dharma. Det vigtigste for en (såkaldt) buddhist er, at lære at skelne mellem virkelighed (direkte opfattelse) og 'det tilsyneladende', idéer og forestillinger.
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: MadsD efter Lørdag d. 13 Aug, 2016, 19:42:10
(hero member?)  ;D - jo tak for den... og godt svar - tak.
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: MadsD efter Torsdag d. 22 Sep, 2016, 22:40:09
efter nærlæsning, synes jeg det er meget tydeligt, hvad der er direkte oplevelse af virkelighed, og hvad sindet kan "lyse" tanker 'ned'  i ens sindskonstruktion - og JEG forstod SLET ikke at det HELE var ens eget sind, det har tager mig meget lang tid at forstå og acceptere. tak.
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: MadsD efter Fredag d. 23 Sep, 2016, 14:24:23
"som ikke er blandet med egenskaber" - hvad mener du med (hvad er) egenskaber?
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: egmund efter Fredag d. 23 Sep, 2016, 17:02:40
"som ikke er blandet med egenskaber" - hvad mener du med (hvad er) egenskaber?
'Egenskaber', sær-egenheder, forestillinger om egenskaber/sær-egenheder - med andre ord differentierende dualistiske forestillinger.
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: MadsD efter Lørdag d. 24 Sep, 2016, 19:28:56
tak! - jeg kom til at 'undersøge' ordene "Når godgørenhed er praktiseret uden de tre sfærer (agent, handling og objekt)" - kan du uddybe agent, handling og objekt? tak!
og evt. give et eksempel på hvordan sådan en "godgørenhed" er/ser ud/udføres korrekt? tak
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: egmund efter Søndag d. 25 Sep, 2016, 08:50:58
tak! - jeg kom til at 'undersøge' ordene "Når godgørenhed er praktiseret uden de tre sfærer (agent, handling og objekt)" - kan du uddybe agent, handling og objekt? tak!
og evt. give et eksempel på hvordan sådan en "godgørenhed" er/ser ud/udføres korrekt? tak
Handling, den der udfører den og modtageren.
Hvordan udfører/praktiserer du 'godgørenhed' uden de tre sfærer?
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: MadsD efter Mandag d. 13 Mar, 2017, 16:43:09
hvordan praktiserer man godgørenhed uden agent, objekt og handling? det ved jeg simpelthen ikke - kan du hjælpe mig?

kh mads

ps : da jeg kigger på godgørenhed uden form, men samtidig al godgørenhed jo er baseret på ens indre "form" og derved "egen vurdering" - så er det jo dobbelt svært at give "hjælp uden form" OG "uden agent objekt og handling" ... ;-)
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: egmund efter Mandag d. 13 Mar, 2017, 16:51:59
hvordan praktiserer man godgørenhed uden agent, objekt og handling? det ved jeg simpelthen ikke - kan du hjælpe mig?

kh mads

ps : da jeg kigger på godgørenhed uden form, men samtidig al godgørenhed jo er baseret på ens indre "form" og derved "egen vurdering" - så er det jo dobbelt svært at give "hjælp uden form" OG "uden agent objekt og handling" ... ;-)
Det vil jo kræve reel træning hos en kvalificeret lærer. Ikke noget man kan 'undervise' i over nettet / via ord og sætninger.
Titel: Sv: Tibetansk Zen
Indlæg af: MadsD efter Fredag d. 31 Mar, 2017, 09:50:16
cool.